Cissie forstår at hygge sig.

Cissie er blevet avlsgodkendt den 02.06.2013

Cissie på 20 mdr. af eget opdræt er i dag blevet avlsgodkendt på Dansk/svensk Gårdhundeklubs avlsgodkendelsesarrangement med dagens højeste karakter.
Cissie hedder i stambogen Piccobello Cadillac's Cissie Of B&T og er datter af My Monja's Saint Pierre (Tarzan) og Nydningen's Bianca Uden Bernhard. Min egen Bianca, som lige nu har sit 4. kuld, se mere nedenfor.
Dagens 2 dommere havde ikke rigtig nogen kritikpunkter ved gennemgangen af Cissie. Hun er bare en rigtig racetypisk Dansk/svensk Gårdhund. Da det er første gang jeg stillede et eget opdrættet afkom, var jeg rigtig spændt på, hvad de syntes om mit opdræt.
Jeg har endnu ikke bestemt mig for, hvem hun skal parres med, når hun går i løbetid. Men håber jeg har god tid til at finde en rigtig racetypisk han til hende.

Må vi præsentere Cissie - 27.12.2011

Cissie er nyeste medlem af familien. Datter af Bianca og født den 20.09.2011 sammen med 2 søstre og 3 brødre.  De har alle sammen fået dejlige nye familier i både ind- og udland.

Cissie går til hvalpetræning, og skal til februar starte til ringtræning. Som sin mor Bianca og moster Beckie, skal Cissie også udstilles.

Vi glæder os til at se hvilken fremtid Cissie går i møde. Hun har et herligt temperament og et vindende væsen allerede nu.

Vi håber der er en lysende fremtid for hende, lige som resten af hundene i familien.

Velkommen til vores hjemmeside