Nyheder fra 01.09.2017

Vi har desværre mistet Beckie - 04.09.2017

Mandag den 4. september blev en sorgens dag. Efter kortere tids sygdom, var der ingen anden udvej end at lade vores kæreste Beckie (Nydningen's Karoline Alias Beckie) sove ind. I foråret begyndte hun at drikke rigtig meget vand. En dyrlæge undersøgelse konstaterede, at hun havde fået den forfærdelige "Cushings Syndrome". En sygdom som slår sig på hjernen. Den kunne holdes i ave medicinsk, men hvor længe vides ikke. Hun blev dog ved med at drikke rigtig meget vand. Dyrlægen kunne stille diagnosen Sukkersyge. Igen kunne det medicineres. Meget er blevet forsøgt, og medicinen hjalp ikke. Imens medicineringen stod på begyndte hun at tabe sig. Til sidst var det synd for hende at fortsætte sit liv, når det i længden ikke stod til at redde. Så det var en tung beslutning for hendes foderværter, Alf og Anne Mette, som måtte gå den tunge og sidste gang til dyrlægen, for at give Beckie fred. Det var af kærlighed til Beckie, at de sagde, at nu var nok altså nok. Det er vi meget taknemmelige for.

Vi vil aldrig glemme dit glade sind, og din dejlige måde at være på. Du nåede desværre kun at få 2 kuld hvalpe. Men din datter DeeDee (Piccobello Daimler's Djeanie Of C&B) har gjort dig til mormor 3 gange indtil videre.

Sorgen i vores hjerter er ikke blevet mindre med tiden. Vi vil huske dig for alt det bedste du gav Anne Mette & Alf samt os. Vi vil gerne takke Anne Mette & Alf for at have givet Beckie de 2 sidste og rigtig dejlige år sammen. I var bare hendes aller bedste Mor og Far, og vi ved hvor meget I elskede hende. 

 HjerteHjerteHjerte