Den 1. marts 2014 blev Cissie mor for første gang. Hun fødte 5 hanner så let som ingenting. Det var så vores Ferrari kuld, hun blev mor til.

Desværre måtte vi sige farvel til den mindste han, da hans lillehjerne ikke udviklede sig, og der var kun en mulighed, og det var at give ham fred.

De øvrige 4 er nu 15 måneder og er vokset op og blevet nogle helt fantastiske drenge.

Floyd, nu Xargo, bor ved Slagelse og har det som blommen i et æg. Han boltrer sig både derhjemme og i familiens sommerhus, og er en rigtig dejlig hund.

Franky, nu Frankie, startede sit liv hos en opdrætterkollega i Sverige. Men da hun havde fået for mange hunde af sit eget opdræt, har jeg valgt at få ham hjem til Danmark. Han bor hos en fodervært i Nordjylland, og har ikke været mærket af, at han har skiftet hjem. Her er han alenehund og får al opmærksomheden, og det nyder han. I marts 2014 handlede jeg ham på Malmö udstillingen til 4. bedste han, til trods for, at jeg ikke havde set ham i mere end 8 mdr.

Farmer, nu Lupo, bor i Østrig, i nærheden af Wien. Jeg kan ikke være mere stolt over, at han har et dejligt liv i Østrig. Han er udstillet i Tjekkiet og er Junior Champion der, samt også Østrigsk Junior Champion. Har vundet alle de udstillinger han har deltaget i. En dag skal Lupo have en dejlig tæve herfra. Hans skønne ejer, som har opdrættet en anden race, vil starte opdræt af Dansk/svensk Gårdhunde.

Fenton, og det er både hans stambogsnavn og kaldenavn, da ejer selv har valgt hans navn. Han bor hos en svensk opdrætter af flere racer, Dansk/svensk Gårdhund, Dværg Pinscher og Dobermann. Han elsker sine kammerater og et frit hundeliv. Fenton er udstillet i Sverige og har allerede fået 2 Certifikater. Får han sit 3. Certifikat når han er fyldt 2 år, så bliver han svensk champion. Derudover er han Estisk Junior Champion. Kronen på værket er hans store bedrift ved World Dog Show i Milano i juni 2015. Det kan I læse om et andet sted.
Der er endnu ingen billeder i fotoalbummet.