Beckie's datter fra I-kuldet født 01.07.2015

Inez - vores lille nye i flokken

Må vi præsentere Inez, fra vores I-kuld. Datter af Oråsgården Dacke og vores egen Beckie (Nydningen's Karoline Alias Beckie).

Det var ikke planlagt, at vi skulle beholde hende. Men jeg så straks, at hun var noget helt specielt, både på det mentale plan og eksteriørmæssigt. Hun er to-farvet, rød/hvid, og det er første gang, at vi har denne farvekombination i vores kuld.

Hun minder rigtig meget i væremåde om hendes moster, Bianca. Selvtilliden er i top "se mig, se mig" er hendes motto vist. Hun er en rigtig "vandhund" ligesom Bianca. Så hun har allerede været med moster til svømning. Efter 2 runder i vandet med redningsvest på, var det slut med det "pjat". "Jeg kan selv, jeg vil selv", nøjagtig som Bianca, da hun begyndte at svømme 4½ mdr. gammel.

Hun har også deltaget i den første hundeudstilling, blot 3 dage efter hun blev 3 mdr. De var 3 tæver i Babyklassen, og de 2 andre var omkring 1½ mdr. ældre. Hun tog det i stiv arm, og blev nr. 2. Vil lige indskyde, at brormand Indi også deltog. Han blev nr. 1 af 2 i klassen. Det var ikke meget jeg fik trænet inden. Havde dog haft hende på mit udstillingsbord, hvor hun bare spankulerer rundt uden at tænke på, hvor langt der er ned. 

Hun har en personlighed, som jeg faldt for ved Gårdhunden. Hvis hun udvikler sig fint, så håber jeg, at hun vil få en fin karriere "på de skrå brædder".

Der kommer meget mere om Inez med tiden. Dette er bare en "forsmag" på Inez side her på hjemmesiden.